Danevang Hvedeøl

Danevang Hvedeøl er en frisk, frugtig og kun svagt bitter hvedeøl

Our Score

Kun svagt bitter og frisk, frugtig hvedeøl, der fortjener sine fem stjerner.

Annonce

.

Bryggeri: Skanderborg Bryghus

Type: Hvede

Indhold: 50 cl

Styrke: 4,8 %

Genstande:

IBU: (kan ikke finde info)

Gærtype: Overgæret Undergæret

Fra etiketten

Økologisk Danevang hvedeøl er en øl med et majestætisk “gevir”. Kronhjorten som er Danmarks største vildtlevende pattedyr, er inspirationen til en stor hvedeøl med rund og god fylde. Duften er frisk, som en hvedemark i fuld flor. Smagen er frugtig med noter af citrus, der balancerer fint med en anelse sødme. En forfriskende øl, som kan nydes med eller uden butterfly.

Toner: Første tanke går til æble og noget syrligt, som ikke rigtig er citron. Jeg finder heldigvis ikke meget af den banan-fornemmelse, der ellers kan være i denne type.

Fylde: Som passende for typen ef der ikke meget fylde, og kun et lille hint af noget sødt. Måske i retning af noget vanilje.

Udseende: Lys gul og svagt tåget med hvid blivende skum. Prikker længe på tungen.

Bitterhed: (2/5) Der er lige en antydning til sidst, der mider om at det er en øl, du drikker.

Annonce

.

Min anmeldelse af Danevang Hvedeøl

Samlet er dette en frisk, frugtig og perlende øl. Skal du have en hvedeøl, der er mere i retningen af sommerjuice, er det her ikke noget for dig. Den smager nemlig heldigvis også lidt af øl. Det er i min verden en god ting.

Min stjernevurdering: (5/5)

En rigtig god oplevelse, der passer i sin kategori, men stadig smager af øl.

Min eneste anke dog, er teksten på etiketten. Altså “stor” og “rund” er smagen bestemt ikke. Og står en kornmark i flor? Jeg mener, den blomstrer jo ikke…!?

Om Danevang Hvedeøl

Danevang Hvedeøl fra Skanderborg Bryghus er en økologisk hvedeøl, som er inspireret af kronhjorten, Danmarks største vildtlevende pattedyr. Øllen har en frisk duft, som minder om en hvedemark i fuld flor, og dens smag er frugtig med noter af citrus, som balancerer fint med en anelse sødme​ (BeerPal)​.

På Untappd har øllen en gennemsnitlig vurdering på 3.1 baseret på over 2600 anmeldelser. Anmeldelserne fremhæver især dens friske og frugtige smagsnoter​ (Untappd)​.

Generelt synes folk at have en blandet mening om Danevang Hvedeøl. Det er værd at nævne, at øllen har opnået en bedømmelse på 3.175 ud af 5 på BeerPal, hvilket placerer den i midten af skalaen blandt anmeldelserne. Anmeldelser på BeerPal peger på, at den har distinkte noter af banan og nelliker, hvilket indikerer en stil, der ligger imellem en Hefeweizen og en witbier​ (BeerPal)​.

Øllen er tilgængelig året rundt og er egnet til dem, der nyder en øl med karakter af friskhed og frugtighed, ideel til at nyde på en varm dag eller som en forfriskende drink til forskellige lejligheder.

Annonce

.

Se også Danevang Amarillo IPA, Danevang IPA og Økologisk New England IPA.

adminteam
adminteam
Articles: 145