Påskeøl med dyb karamelsødme…
Bryggeri: Thisted Bryghus
Type: Bock
Indhold: 50 cl
Styrke: 6,8 %
Genstande:
Gærtype:
Fra etiketten: Påske Stenøl er det første påskebryg i verden lagret med lavasten. Stenøllet har med sin afbalancerede harmoni opnået helt nye smagsdimensioner. Samspillet mellem lavasten, humle- og maltsorter giver en fløjlsblød og eftertragtet smag.
Toner: Syrlig uden egentlig at være frugtig, og med ret fremtrædende karamel.
Fylde: Det runde og fylde fra karamellen er det mest dominerende.
Udseende: Dyb brun og uklar med beige skum.
Bitterhedskala: Kun lidt bitter (2/5)
God til: Som påskeøl, er den vel god til en frokost, og der kan godt være meget sennep og peber på, for der er en del modspil at komme efter her. Af andet med skulle det nok være noget med en god sovs til.
Min beskrivelse: Man har formået at få øllet til både at have en del karamel-fylde og smage af noget uden at den når at blive rigtig kvalmende og dominerende. Det gør den til en rigtig god medspiller i en froskost, synes jeg.
Andre steder er øllet beskrevet som en “guldøl”. Det er jeg ikke enig i. Den er for “dyb” i både farve og karamel-smag. Den er noget andet. Jule/påskeøl passer meget godt.
Min stjernevurdering: Fabelagtig (5/5)
Min begrundelse for vurderingen: Jeg synes personligt, at det her er en rigtig vellykket øl, der er godt balanceret. Og særligt er jeg glad for at karamel-fylden træder tydeligt frem, uden at den tager oplevelsen fra mad eller hvad du ellers har gang i.
Jeg kan komme igennem hele flasken uden at få lyst til at børste tænder. Det er et godt skridt.
Ej seriøst, den fylder og smager af noget uden at blive kvalmende og påtrængende. Godt klaret.