Når du ikke kender betydningen af ølbrygnings særlige ord, kan det virker uoverskueligt og svært. For at give dig et hurtigt overblik, har du her ølbryggerens ordbog.
Chilling (nedkølling)
Når urten har været kogt sammen med humlen skal det køle af inden gæren kan blandes i. Har man 25 l (eller mere) kogende urt kan det tage lang tid. For at komme videre i processen og samtidig undgå at bakterier får mulighed for at vokse frem, køler man urten aktivt. Dette kaldes chilling.
Chilling (nedkølling) af urten kan ske ved enten at sænke en afkøler (en chiller) ned i urten eller ved at sætte gryden i vand eller isbad.
Det Tynde Øl
Den væske, der bliver tilbage i gryden når urten er hældt fra efter mæskningen og eftergydning kaldes Det Tynde Øl. Det er normalt blot affald, men kan i princippet godt bruges til at brygge …ja, tyndt øl.
Dimethylsulfid (DMS)
Dimethylsulfid (DMS) er en organisk svovlforbindelse der trækker ud når man koger humle sammen med urten. Forbindelsen lugter og smager af kogte grøntsager, som vil kunne give smag i øllet.
Dimethylsulfid har et lavt kogepunkt, og vil altså dampe af under kogningen af urten, hvis man tillader det (koger uden låg).
Eftergydning (spargning)
Ved eftergydning (eller spargning) skyldes den kogte malt med varmt vand. Når man ved mæskningen har kogt malten hældes væsken (“urten”) fra. Efter hælder man ekstra vand over og tapper også dette fra. Denne process kaldes eftergydning.
Iodophor
Iodophor er et jod-holdigt desinficerende middel der har været brugt ved madlavning, ølbrygning og kirurgiske operationer. Det bruges nu sjældent, da det kan fremkalde allergiske reaktioner.
Karbonering
Karbonering er den process hvor der dannes kulsyre (bobler) i øllet. Dette kan ske ved at lade øllet gære en lille smule videre i flasken, men også “pumpes” med en patron eller tank (ligesom ved Sodastream og fadøl).
Malt
I starten af brygningen lader man korn spirer en lille smule ved at sprede de ud og gøre det fugtigt. Dette kaldes maltningen. Man bruger typisk byg, men hvede bliver også brugt til eksempelvis hvedeøl. Under spirringen omdannes stivelsen i kornet til sukker. Det spirrede korn tørres så spirringen stopper, og dette kaldes nu malt.
Sødme og smagsnuancer afhænger af kornsorten og af, hvor længe det har fået lov at spire. Det maltede korn, kan også efterbehandles. Det gør man typisk ved at riste det.
Mæskepose
Efter mæskningen hvor malten bliver kogt skal urten hældes fra og den udkogte malt (og Det Tynde Øl) blive tilbage i kogekaret. Hvis malten bliver kogt i en post – en mæskepose – vil den fungere som en si når urten hældes fra. En mæskepose fås både i polyester og naturstof.
Mæskning
Man kalder det mæskning når malten (spiret, tørret og evt. ristet korn) koges med vand til en grød. Denne del af processen trækker smag og sukker ud i vandet.
Omstikning
Omstikning er når man hælder det gærende øl over en ny og rens spand. Når øllet har gæret nogle dage vil gærceller og protein falde til bunds i gærkaret. For at undgå at få dette med videre i processen hældes øllet (uden bundfaldet) over en en ny spand, hvor det kan gære videre.
Denne process kaldes omstikning.
Urt
Når man til ølbrygning har kogt malten (kaldes mæskningen) får man en tyndtgrød. Når man hælder dette vand fra (og efterlader de udkogte malt tilbage i gryden) kaldes dette vand for “urten”.