Danevang Amarillo IPA (fakta og anmeldelse)

Økologisk, dansk IPA med masser af frugt og næsten helt uden bitterhed…

Our Score

Øllet er en god sommeroplevelse med masser af blomster- og frugtsmag fra Amarillo-humlen. Af en IPA at være savner jeg dog noget bitterhed, og det får den til at minde lidt om en hvedeøl i stedet.

Annonce

.

Bryggeri: Skanderborg Bryghus

Type: IPA

Indhold: 75 cl

Styrke: 5,2 %

Genstande:

IBU: (kan ikke finde info)

Gærtype: Overgæret Undergæret

Fra etiketten

Økologisk Danevang Amarillo IPA er en øl med de helt lange “stødtænder”. Karakteristisk for hvalrossen er også den flade snude til sansebrug. At skabe en sanseoplevelse er netop ønsket med denne IPA, der er lys og frisk i sit udtryk, med tilpas bitterhed og en lækker frugtig smag fra humlesorterne Amarillo og Citra. Kan nydes med eller uden pibe, matroshat og sejlskib.

Toner: Det er en meget frugtig og frisk øl i retning af fersken, ananas og hyldeblomst. Lige denne gang er jeg enig med reklameteksten. Der er også en ret fremtrædende oplevelse af vanilje.

Skal du prøve noget frugtigt, er den her i hvertfald en bedre repræsentant for stilen end Danevangs anden IPA, som mest lidt er skuffende og en lidt flad oplevelse.

Fylde: Fylden er ret begrænset, men passer til oplevelsen og vaniljesødmen holder sig i baggrunden og gør oplevelsen “frisk”.

Udseende: Uklar og mørk gul i retning af orange med sparsomt som, men prikkende brus.

Bitterhed: Ikke bitter (1-2/5)

God til: En sommerdag og let mad eller en sandwich i skyggen.

Annonce

.

Min anmeldelse af Danevang Amarillo IPA

Danevirke Amarillo IPA er en samlet en god oplevelse. Den er frisk og meget imødekommende med sin frugt og hyldeblomst. Er du ikke til bitter øl, som IPA ellers er, men heller ikke vil have det søde i en hvedeøl, er den her en god mellemting.

Min stjernevurdering: (4/5)

Dette er en udemærket IPA, men jeg savner lidt mere bitterhed for at den er helt hjemme for mig dog. Bitterhed kan selvfølgelig diskuteres, men for en pale ale synes jeg, at der burde være lidt mere. Den bliver dog redet af, at de øvrige frugt-agtige smage hænger så godt sammen.

Skal du prøve en anden ganske udemærket øl fra Danevang er deres Økologiske New England IPA også et forsøg værd. Du kan dog lige så godt gå uden om deres almindelige IPA. Den er ikke kalorierne værd.

Om Danevang Amarillo IPA

Danevang Amarillo IPA fra Skanderborg Bryghus har modtaget forskellige anmeldelser online. Øllen er karakteriseret som en lys og frisk IPA med en tilpas bitterhed og en frugtig smag fra humlesorterne Amarillo og Citra, hvilket giver den en behagelig aroma og smag med noter af citrus og tropiske frugter. Øllen har en alkoholprocent på 5,2% og er generelt vurderet til at være en behagelig IPA uden at være overdrevent bitter.

På platforms som Untappd og BeerPal har den opnået en rating på omkring 3,2 ud af 5, hvilket placerer den som en middelmådig til god øl i kategorien. Brugere på disse sider har beskrevet den som både frisk og med en behagelig frugtig eftersmag. En bruger fra Pint Please har givet den en høj rating på 4,0, mens en anden har vurderet den til 3,0, hvilket viser en vis variation i modtagelsen blandt forskellige øldrikkere​ (BeerPal)​​ (Pint Please)​.

Samlet set ses Danevang Amarillo IPA at være værdsat for sin friskhed og frugtige nuancer, hvilket gør den til en populær valg for dem, der nyder mindre bitre IPAs.

Annonce

.
adminteam
adminteam
Articles: 148