Iodophor og Iodophor alternativer til ølbrygning

Iodophor er en desinficerende opløsning, der bruges i brygningsprocessen. Almindelig jodsprit er billigt og og har tidligere kunnet fås mange steder. Iodophor er ikke længere så nemt at skaffe, så nu skal vi finde alternativer.

At brygge øl er en notorisk beskidt proces. Desinficering af dit udstyr kan hjælpe dig med at undgå risikoen for kontaminering.

Flere andre stoffer kan bruges som desinfektionsmiddel ved brygning af øl. Jod er dog ofte foretrukket på grund af dets effektivitet og lave pris.

Brug af Iodophor

Brygning er blevet mere automatiseret. Som et resultat kan en hjemmebrygger også bruge jodopløsning som et desinfektionsmiddel i brygningsprocessen. Der er to måder at bruge jodopløsning under brygningsprocessen.

Det kan du opnå ved at tilsætte maltekstrakt senere i bryggeprocessen tæt på gæringen. Den anden måde er ved at tilføje jodopløsningen til øllet nær slutningen af ​​processen. Den anden metode foretrækkes. Det reducerer muligheden for forurening i dette step.

Iodophor er en opløsning af jod

Iodophor er en opløsning af jod og en opløsning såsom alkohol. Jodet har en karakteristisk farve. Iodophor har en ravlignende farvetone. Det er helt sikkert for folk at drikke – i godkendte mængder altså.

Iodophor renser udstyr ved at dræbe bakterier, der kan forårsage infektioner som salmonella, E. coli og listeria. Det dræber også skimmelsporer og gærceller, der ofte bruges i brygning og andre fødevarer. Jodofor bruges ofte i forholdet 1:32 mellem vand og jodofor. Andre bryggere er blevet rapporteret at bruge en 1:10 balance med lige stor succes.

Iodophor er et overfladeaktivt stof

Iodophor er et overfladeaktivt stof, der giver de filmdannende egenskaber som et desinficeringsmiddel. Det giver dog ikke antimikrobiel aktivitet mod bakterier eller svampe, som andre desinfektionsmidler gør. Desinfektionsopløsningen kan være i væske-, gel- eller pulverform. Det bruges primært i fødevareindustrien til forarbejdning og emballering af fødevarer.

Jod er effektivt og sikkert under ølbrygning. Det bruges hovedsageligt til at dræbe bakterier og andre forurenende stoffer, der kan forårsage infektioner. I mange tilfælde kan natriumchlorid eller hydrogenperoxid anvendes. Jod er dog relativt billigt og koncentreret. Dette gør det til et af de bedst egnede produkter ved hånden, hvis du konsekvent brygger med det. Hvis du vil have noget, der også kan bruges efter brygning til også at rense og desinficere ting, er jod vejen at gå.

Alternativ brug af jodofor

Iodophor kan også bruges til at rengøre og desinficere dit udstyr sikkert efter din øl er blevet brygget. Det betyder, at den vil blive brugt under selve brygningsprocessen.

Du vil dog få mere valuta for pengene, hvis du bruger jod. Iodophor kan bruges til at rense hænder, hydreringsslanger og endda dine udvendige rør, hvis du arbejder udendørs eller i nærheden af ​​vand. Det er ikke noget, der skal bruges jævnligt i køkkenet eller på dit opvask. Det er dog sikkert til mange applikationer. En vigtig ting at bemærke er, at jod kan plette ting. Sørg for at rense den af, når du er færdig med at rense den. Ellers vil der komme en hvid rest på dine varer.

Iodophor alternativer til ølbrygning

Iodophor er en desinficerende løsning, der bruges til ølbrygning. Det er et ikke-giftigt og effektivt oxidationsmiddel, der kan bruges til at fjerne bakterier fra bryggeudstyr, overflader, gulve, tøj og hænder. Ølbryggere begyndte oprindeligt at bruge jod som desinfektionsmiddel.

Nedenfor er nogle alternativer til jodofor i ølbrygning.

Kogende vand og/eller damp

Ud overstrømforbruger er kogende vand og damp ret omkostningseffektivt. De fleste bakterier inkl Listerie og Salmonella dør ved 55-62 grader. En temperatur du nemt når med damp og kogende vand.

En anden meget vigtig fordel, er, at det er helt ufarligt at få i ølblandingen – sjovt nok.

Alligevel er jeg ikke fna af kogende vand alene. Der er nemlig i alt 4 mindst lige så vigtige ulemper ved at bruge varme og vand, som jeg ser det.

1: Afkøling giver mulighed for ny fremvækst

Når dit udstyr skal køle af igen, vil det natuligt nok igen passere temperature fra 62 ned til 8 grader. Altså netop det område hvor særligt bakterier har en fest.

Hvis den afkøling ikke sker hurtigt nok, eller dit udstyr ikke er afskærmet grundt nok, vil afkølingen give mulighed for ny kontaminering og fremvækst af bakterier.

Bruger du is til afkølingen, kan den også tilføje ny kontaminering.

2: Tilpas indtrænging i ru overflader

Det mest af mit udstyr har små riller og rifter i overfladerne efter jeg har brugt dem bare nogle få gange. Særligt er gæringsspanden blevet slidt af omrøring og tidligere rengøringen. Det er ikke meget synligt, men ser man efter, er der mikrorifter i overflader.

Hælder man kogende vand ned over siderne på spanden, når det ikke nødvendigvis ikke ind i bunden af de små rifter. Der dannes nemlig mikrobobler på overfladen, der kortvarigt beskrytter det område. Det bliver dermed svært at sikre alle overflader er 100 % dækket og varmet nok op i de mindst 10-20 sek, der skal til.

3: Manglende effekt overfor sporer

Damp på over 130-140 grader under tryk i 20-30 min. dræber alt, der kan kunne tænkes at have interesse i ølbrygningen. Men kan du seriøst sige, at dit udstyr bliver udsat for det?

Det er sådan men blandt andet sterilisere kirurgisk udstryr, så måske kunne mindre gøre det til madlavning og ølbrygning. “Almindelige” damp, der ikke er under tryk, har en ganske ringe evne til at varme overflader effektivt op. Modsat kan det dog blive væsentligt over 100 grader.

Samlet er faktum dog, at damp og kogende vand fra almindelige køkken eller håndbryggeri, ikke når helt op hvor det kan inaktivere skimmelsvampespore og spore fra sporeformende bakterier.

4: Varme ødelægger udstyret

Baljer, spande, røreudstyr, sien og meget af det andet klarer fint at blive kogt. Også i lang tid nok til at processen har effekt.

Jeg har et større problem med slanger, haner og gærlåsen der alle enten består af, eller har dele af gummi og blød plastik.

Det krøller og skifter form når det bliver varmt, og jeg tør slet ikke forestille mig hvad der sker i overfladen på materialet, og hvad det betyder for fødevaresikkerheden.

…altså samlet er jeg ikke imod at bruge kogende vand. Jeg bruger det faktisk hele tiden, og det er et hurtigt, sikkert og nemt supplement til mange af de andre midler. Det er i hvert fald klart bedre end ingenting. Du må bare heller ikke tror, at du er 100 % i mål.

Skal du tilmed servere øl for andre end dig eller eller blot andre mennesker, end dem, du ikke bryder dig om, bør du nok steppe dit game op.

Brintoverilte

Hydrogenperoxid er ikke så effektivt som et desinfektionsmiddel som iodophor. Det giver dog nogle fordele i forhold til jod i visse situationer. Dens styrke ligger i dens enkelhed og effektivitet. Mange bryggere kan bruge direkte brintoverilte. Nogle eksperter siger endda, at det er for stærkt. De anbefaler at fortynde brintoverilten, før du bruger det.

En stor ting ved hydrogenperoxid er, at det er billigt og tilgængeligt. Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis du bruger direkte brintoverilte og hælder det i din øl på det forkerte tidspunkt før aftapning. Øllet bliver kulsyreholdigt. Dette vil føre til flaskeeksplosioner eller glasbrud, hvis det opbevares på hylden i længere tid. Brug det kun ved aftapning eller under den endelige emballering, når du bruger direkte brintoverilte i ølbrygning.

Dertil kommer at brintoverilte bliver inaktivt med tiden, hvis det står uden prop på eller får lys. Du kan ikke smage eller se forkel i effektiviteten, så du kan blive snydt.

Chemipro Oxi

Jeg har ikke selv meget erfaring med Chemipro Oxi, men det synes at være det mest foretrukne alternativ til Iodophor.

Det er smart at det BÅDE er rengøring og desinficerende på samme tid.

Det angives også at være både miljøvenligt og sikkert.

Jodofor er et stof, der kan bruges til at rense, samt desinficere, mange overflader. Det findes oftest i form af jodoforopløsning eller pulver. Iodophor kan også komme i form af et vaskemiddelkoncentrat til brug med varmt vand eller damp. Mange bryggere tror ofte, at iodophor er nødvendig for at rense ølbryggerudstyr. Dette er dog ikke tilfældet. I stedet bør den udskiftes, når den mister effektivitet og ikke længere kan udføre sit arbejde korrekt.

adminteam
adminteam
Articles: 145