En overvældende oplevelse af sødmen og blomster…
Bryggeri: Carlsberg/Jacobsen
Type: Ale
Indhold: 50 og 33 cl
Styrke: 6,9 %
Genstande: …og
Gærtype: Overgæret Undergæret
Fra etiketten: Velvet Galaxy er strågylden og krystalklar med perlende skum. Byder på en dejlig blød fylde og forfriskende livlighed. Smagen rummer en afstemt sødme uden efterbitterhed. Duften er vinøs afrundet med noter af passionsfrugt, citrus og modne fersken fra den tilsatte Galaxy humle.
Toner: Velvet Galaxy giver den fuld gas på både toner og fylde. Jeg er svært ved at finde den reklamerede passionsfrugt, men tilgengæld er der virkelige meget citrus og frugt-agtigt over smagen her.
Fylde: Fylden er en overvældende blomster-agtig sødmen, der undgår at bliver klassisk karamel som ved mange enten mørkere typer eller billigere øl.
Udseende: Klar og strågul med mild skum
Bitterhedskala: 1 / 5 – ikke bitter
God til: Man foreslår i reklamen, at drikke øllet til fisk og skaldyr. Jeg drak min til en pizza. Ingen af delene kan anbefales. Jeg tror til gengæld, at jeg ville bruge den til aperitif eller velkomstdrink.
Jacobsen Velvet Galaxy anmeldelse
Min stjernevurdering: 4/5 – fremragende
Jeg bliver lige overrasket hver gang jeg køber den her øl. Det er en meget særlig oplevelse, men det hænger sammen. Der er skruet voldsomt op for frugt- og blomstertonerne. Oplevelsen minder mest om en slags sød mousserende hvidvin, og hvis man som mig er mest til øl som øl, er den lidt for meget af det gode. På den anden side, hvis man overgiver sig til oplevelsen, hænger de mange nuancer rigtigt godt sammen, og der er noget at smage på hele vejen igennem.
Min begrundelse for vurderingen: Jeg kunne for så vidt lige så godt har givet 5 stjerne for den her øl. Den er som de andre Jacobsen utroligt godt skruet sammen. Personligt er jeg dog ikke så meget til helt så søde øl, og det er en tendens Carlsberg har skruet meget op for den sidste tid. Der findes nu en hel suite af frugtjuice både med og uden procenter, der bliver solgt som øl.
Velvet Galaxy er mere en slags mousserende hvidvin, men det skriver de jo også i reklamen. Jeg har dog svært ved at give den topkarakter som øl …men det er sikker bare min manglende forståelse.