Svendborgsund Bryghus er et familiedrevet bryggeri kendt for sin lokale forankring, sin bæredygtige produktion med CO₂-genvinding og sin ærlige tilgang til brygkunst, hvor passion og kvalitet vægtes højere end volumen.
En lørdag i februar gik min søster og jeg gennem regnen i industrikvarteret på Svendborg Havn til bryghusets nye lokaler. Her blev vi mødt af Bo – Grundlægger, passioneret ølbrygger og den slags menneske, der smiler med hele kroppen.
Han tog imod os med et smil, der var større end brygkarret bag ham. I samme åndedrag som han åbnede døren, åbnede han også samtalen. Om gær, glas og glæden ved at dele en god øl. Bo er ikke bare brygger. Han er brygmester med stort B og et engagement, der fylder hele rummet. Der var intet distanceret ved ham. Tværtimod. Han fortalte levende og passioneret om øl, og det var tydeligt, at han fandt sig godt til rette blandt tanke, humle og historie.
Fra hobby til hjertesag
Historien om Svendborgsund Bryghus starter ikke i en fancy hal eller med millioninvestorer. Den starter i 2004. I en lille lejlighed på 40 m², fortæller Bo. Ham og hans kone Susanne havde en drøm: At gøre deres lille hjemmebryggeri til noget større. Ikke for at blive Danmarks næste Carlsberg, men for at lave god øl med sjæl.
I begyndelsen fik de lov til at leje tankene på et større bryggeri, når de stod tomme. En slags nomadebrygger med ambitioner. Men det var aldrig drømmen at låne. Drømmen var eget udstyr, eget rum, eget sted. Banken var lunken of himlede med øjnene. Men det stoppede ikke Bo og Susanne. I 2018 fik de nøglerne til et gammelt autoværksted i Vindeby på Tåsinge. Det havde stået tomt i over 10 år, og man kunne stadig ane olien under gulvbrædderne. Med hænder, hjerte og hjælp fra familie og venner forvandlede de det til et bryggeri.
Der stod fire 500-liters tanke, og de første flasker rullede ud kort efter. Ikke bare øl, men også økologiske limonader. Butikken i bryghuset bugnede af fynske specialiteter og den varme, man kun finder hos folk, der elsker det, de laver i hvert fald i følge fyens.dk.
Svendborg Bryghus vs. Svendborgsund Bryghus
Svendborg Bryghus var et klassisk sydfynsk bryggeri med rødder i industribyen Svendborg. Grundlagt i 1899 og i mange år en lokal stolthed. Bryghuset blev overtaget af Albani og lukkede endeligt i 1989, da det ikke længere var rentabelt at brygge egne øl. Økonomiske udfordringer, centralisering og skiftende ejerskab trak den sidste skænk.
I dag eksisterer navnet kun i historiebøgerne – og måske i kælderen hos en samler med en uåbnet flaske fra dengang, hvor etiketterne stadig var trykt med gotiske bogstaver.
Svendborgsund Bryghus, derimod, blev grundlagt i 2018 af Bo og Susanne Abelgren Ehlers på Tåsinge og har siden udvidet med et moderne bryganlæg og Tasting Room i Svendborgs industrikvarter.
Bryghuset fokuserer på lokalt engagement, bæredygtighed og øl med personlighed – og er i høj grad stadig aktivt og prisnomineret.
Over sundet og ind i fremtiden
I dag har Svendborgsund Bryghus to lokationer. Tåsinge er stadig med i hjertet. Men i 2024 kom musklerne med. Den gamle gokarthal ved Svendborg Havn blev renoveret og åbnede som moderne mikrobryggeri og Tasting Room.
Og det var her min søster og jeg mødte Bo en regnvåd eftermiddag sidste efterår. Her står tankene nu blanke og produktionsklare. Her får du øllen fra kilden. Og ja, du kan se det hele gennem glasvæggen mens du sidder med din pint og funderer over, hvordan det lykkedes.
Her handler det ikke kun om at drikke. Her handler det om at mærke, forstå og smage, hvordan øl bliver til. Det er ikke en udstilling. Det er ikke marketing. Det er bare ægte.
Bæredygtighed med bobler
Svendborgsund Bryghus har også gjort noget, som mange snakker om, men få gør: De har investeret i et CO₂-genvindingsanlæg. Når øllet gærer, frigives der CO₂. Normalt lukkes det ud. Her bliver det opsamlet og genbrugt til karbonering og tappening.
Det lyder teknisk, og det er det også – men Bo forklarer det, så det lyder som en slags ølmagi.
Derudover brygges der nu med 100% grøn elektricitet, og produktionen er flyttet tættere på kunderne. Mange af deres øl sælges i en radius af 30 km. Det er lokaløl i ordets bedste betydning. Ikke fordi det er en trend – men fordi det giver mening.
Ikke økologisk, men ærligt
Et sted i samtalen bringer jeg noget op, jeg har tænkt på: Er Svendbordsund Bryghus egentlig økologisk?
Svaret er ærligt og usødet.
Nej. Ikke fordi de ikke vil. Men fordi det er svært. Som et lille bryggeri er det svært at skaffe råvarer. De store tager det meste. Og Bo har lært at bruge tiden der, hvor det giver mening: På smagen, håndværket og det gode glas.
Det er en kalkuleret prioritering. Ikke en nem en. Men en nødvendig en.
Smagen af Svendborgsund
Vi smager på Ambrosius, en stout opkaldt efter det 400-årige egetræ, hvor digteren Ambrosius Stub efter sigende sad og skrev. Vi smager på “Det Gode Menneske”, en økologisk blonde ale brygget i samarbejde med BaggårdTeatret – opkaldt efter deres forestilling. Vi smager på øl, der ikke er bange for at være sig selv. Der er også en limonade til dem, der ikke drikker – for alle skal kunne være med.
Her er ingen snobberi. Her er ingen øl, du skal lade som om du forstår. Kun folk, der gerne vil dele, hvad de har lavet.
Et sted med sjæl
Inden vi går, kigger vi ud over tankene en sidste gang. Måske er det bare stål og slanger. Men måske er det også en drøm, der blev virkelig. Et sted hvor en smilende mand og hans kone lavede noget, der måske ikke blev stort, men som blev deres.
På vej ud slår regnen stadig mod asfalten. Men nu er den varm. Eller også er det bare os, der er det. Vi har mødt et bryggeri. Men også mennesker, der lagde sjæl i hver eneste flaske.
Og det smager man.
Kilder: sundbryg.dk, visitsvendborg.dk, udviklingfyn.dk, fynskemedier.dk …og Bos egne røverhistorier.
