Fur Bock

Bryggeri: Fur Bryghus (furbryghus.dk)

Type: Bock (stærk lager)

Indhold: 50 cl

Styrke: 7,6 %

Genstande: 2,5

Gærtype: Undergæret

Fra etiketten: På Limfjordsøen Fur er vandet filtreret gennem lag af vulkansk aske og moler. Årtusinders forædling. Det er en af hemmelighederne i Fur øl. Fur Bryghus er et moderne bryggeri, der værner om traditionerne.

Toner: Sød og fyldig, næsten karamel-atigt, med begrænset bitterhed.

Fylde: Smagen starter lige på og fylder godt. Den er ikke stærk eller bitter, men fylden af malten dominerer mundfulden og slutter af i kinderne.

Udseende: Dyb gylden med mild, men blivende skum. Øllet prikker på tungen længe

Hidsigt brusende, Forsigt skummende

Bitterhedskala: 3

God til: Alt i en julemiddag eller eller julefrokost, dog bør du gå uden om den mest fede mad, da tyngden i øllen sikkert vil vil blive for meget. Vil være god til leverpostejsmad med sky og surt på kernerugbrød. Sidst drak jeg den også til gullashgryde med jordskokkemos.

Historien: 

Min beskrivelse: Hvis du har læst med her på bloggen før, ved du, at jeg er stor fan af Fur-øl og denne bock er ingen undtagelse. Den holder præcist ved den lover, og giver alligevel lidt mere. Smagen er mere fyldig end en gennemsnitlig bock eller juleøl, men uden at den bliver for hidsig på én bestemt tone. Øllet er harmonisk og passer lige, hvor den skal, ind uden at dominere og tage scenen.

Min stjernevurdering: 4,5-5

Begrundelse for min vurdering: En god øl, skal i min optik, passe ind uden at tage over og dominere oplevelsen, stadig uden at blive kedeligt. Det kan Fur Bock.

adminteam
adminteam
Articles: 120